Vi læser de bøger, som vi har lyst til!

Velkommen til De Unges Boghjørne. Her anmelder unge bøger til unge – bøger, som vi selv vælger. Her er der ingen lærer, der udstikker bøger, som man er tvangsindlagt til at læse. Her er der intet krav om, at bogen skal være på mindst 200 sider og have “faglig værdi”. Her læser vi de bøger, som vi selv har lyst til og som vi har set frem til i lang tid.

Vi har et point system, hvor vi giver op til 5 stjerner. Om de så er halve, glitrende eller højtråbende, er helt op til os selv.

Vi håber, at du får lyst til at komme tilbage. Syntes du, at vi mangler en bog, så smid en kommentar til dette opslag og så kigger vi på det.

Reklamer

The Graces

The Graces af Laure Eve, handler om pigen River. Hun er lige flyttet til en ny skole, og på skolen bliver hun meget (meget!) fascineret af familien Grace. Hun har altid elsket dem, og det vil hun også altid gøre, lige fra første gang hun så dem. Alle siger de er hekse, og River vil gøre alt for at blive som dem. Og det bliver hun også. I nogle måneder er alt godt. Hun er sammen med de tre Grace-søskende hver eneste dag, og for første gang føler hun sig virkelig som et menneske. Hun føler sig elsket. Dog kun indtil en aften, hvor alt går galt. Hele Rivers verden falder sammen, da hendes venskab med Grace-søskende smuldrer i hænderne på hende, uden der er noget hun kan gøre. Men kan River rette op på tingene, som hun har lavet så meget rav i? Og vil hun nogensinde kunne være sammen med familien Grace igen?

The Graces er en bog fyldt med mystik, hemmeligheder og løgne, og er i min optik den perfekte fantasy-bog her til efteråret. Og jeg elskede den! Inden jeg begyndte at læse den, havde jeg fået at vide, at den godt kunne være en smule svær at komme ind i, dog havde jeg slet ikke det problem. Den fangede mig lige fra første side, og med det samme faldt jeg for hele den der magiske og mystiske vibe der er gennem hele bogen. Man er konstant igang med at finde ud af “okay, hvad skete der lige der?”, og der er altid et nyt twist, hvilket jeg er hel vild med.
Dog har jeg en ting at sige. River, som er hovedpersonen i bogen, prøver konstant at blive en del af Grace-slænget, hvilket jeg slet ikke synes hun behøver. Hun er en skide sej pige, og hun har ærlig talt nok i sig selv. Det kan hun bare ikke se, hvilket irriterer mig en smule.

Så, overall 4,5 stjerner! Bare spring ud i det, selvom den kan virke en smule mærkelig og svær at komme ind i, så det den 100% det værd.

Til døden os skiller

Til døden os skiller af Kit A. Rasmussen handler om Nick, der, til trods for en hård opvækst og lidt af et rygte som en bad boy, har nogenlunde styr på sit liv: Arbejde på værkstedet, byture med vennerne, ikke for meget hash, løs aftale med Emma om sex. Det gør alt i alt nogenlunde. Ikke helt godt, men det er okay. Så møder han Isabelle. Hun er alt for god til ham, det kan han se med det samme. Det kan alle se. For smuk, for rig, for intelligent – for god til at være sand. Alligevel kaster han sig ud i kampen for at vinde hende og det lykkedes mod alle odds. Men hvad er prisen? Er Isabelle overhovedet det værd.

Denne bog strøg lige fra min gad-vide-om-den-er-det-værd-bunke til at være den nyeste tilføjelse til min yndlingsbog-bunke (ja, jeg har en bunke. Jeg har MANGE bunker. Hvilken bognørd med respekt for sig selv har ikke det?). Den startede ud som en Romeo og Julie historie, men langsomt begyndte der at dukke ting op, som gav hints til at der ville ske noget stort. Den var en rutsjebanetur, hvor det man troede var sandt, blev vendt op og ned for en til slut. Som læser skulle man gætte sig til meget af det der skete. I det ene øjeblik skændes han og Isabelle, det næste sidder de på skadestuen. Får man så at vide hvad de laver på skadestuen? Næ! Det må du selv gætte dig til. Også forskellene mellem Nick og Isabelles hjemstavn var godt beskrevet.

Nick var en vidunderlig karakter og jeg var vild med at være inde i hovedet på ham. Isabelle var jeg dog knap så vild med. Hun virkede meget kold, jaloux og kontrollerende. Hun nægtede at tro på, når Nick sagde at han ikke havde været hende utro. Hun fortalte sin far om det værksted, som Nick gerne ville købe, selvom han havde stærkt frabedt sig, at hun ikke sagde det – han ville klare det selv. Og jeg lover ikke at spoile noget, men jeg siger bare, at slutningen give en helt anden forståelse af hvorfor hun altid beskrives som kold.

Den får 5 hårdt slående stjerne fra mig. Det er første gang jeg har læst noget af Kit A. Rasmussen, men jeg ser frem til at høre mere fra hende. Fans af Gone Girl og Girl on the Train vil også finde denne bog vidunderlig. Den var rå, den var lige på og hårdt og den rev benene væk under mig. Et absolut Must Read!

Interview med Michael Kamp

Billedresultat for michael kamp
Micheal Kamp – med en anelse kortere skæg

Den 15. september besøgte den 43 år gamle Michael Kamp Næstved Bibliotek. Her lavede han et foredrag om fantasy i al dens mangfoldighed. Efterfølgende fik vi den store ære at interviewe den forfatter, som er en af de førende indenfor horrorgenren i Danmark.

Michael Kamp blev i 2002 uddannet som folkeskolelærer. Han skiftede dog branche og arbejder i dag som nattevagt på en institution for udviklingshæmmede. Men som han selv siger ”der sker ikke så meget og så har jeg tid til at skrive”. I 2006 debuterede han med bogen ’Bobs Saga’, men er nok mere kendt for sin roman Moln – Jorden Husker. Han er medstifter af Dansk Horror Selskab, som prøver at promovere horror- og gysergenren for voksne. På dansk har han udgivet 15 romaner og har nu givet sig i kast med det engelske marked, hvor han har fået et noveller udgivet. Han har vundet tre priser, blandt andet Årets Horror Udgivelse i 2015. Desuden har han et langt skæg, da det bare er übercool. Og med det indblik i hvem han er, vil vi dykke ned i interviewet.

Hvad var det ved gyser/fantasygenren, som tiltrak dig?

Hertil er der to svar. Der er det kloge og der ærlige.
Det kloge: Der er så store udfordringer i horrorgenren, når det kommer til at forskrække sin læser. Man kan ikke bare gøre lige som på film, hvor hovedkarakteren går ned af en mørk gang og så BØH! (børnene og bibliotekarerne, der var til stede under interviewet, lettede fra sædet), springer monsteret frem fra bag skabet. Man skal komme ind under huden på sin læser, hvilket kræver stor øvelse.
Det er ærlige svar er, at jeg elsker at skræmme.

Hvem er dit idol inden for horror-verdenen?

Her er det jo svært at komme uden om gysets mester, Stephen King. Dog er der en mere ukendt forfatter, som jeg er mere glad for. Faktisk er han så ukendt, at jeg helt har glemt hvad han hedder… Nå, men han her i hvert fald skrevet romanen Orgie of the blood parasites. Her rammer forfatteren bare en virkelig fed stil, som er lige mig. Den er utrolig B-films trashy , hvilket også er en af grundene til, at jeg er vild med den.

B-film? Hvad er det lige det er?

B-film er en genre, som er en smule trashy. Det er ikke den bedste kvalitet og skuespillerne er heller ikke dem, der får de store filmroller. Men man kan mærke at de virkelig brænder for det og har noget på hjertet, hvilket gør dem værd at se.

Hvorfor er det nødvendigt at stifte et Horror selskab, som er rettet mod voksne? Er det overhovedet et problem? Der er jo så mange børn og unge der læser horror, så hvorfor ikke bare skrive til dem i stedet?

Det er svært at nå ud til den rigtige målgruppe, netop fordi det for det meste er børn og unge, der læser horror. Det er spørgsmål om, at os forfattere kan nå ud til det rigtige publikum. En af mine kollegaer var på sit lokale bibliotek, hvor han fandt sin bog stående i børneområdet. Han hev fat i en bibliotekar og prøvede at forklare, at den var sat det forkerte sted. De bibliotekaren ikke helt troede på ham, bad han vedkommende om at slå op på en bestemt side og herefter blev bogen flyttet.
Det er fejlplaceringer som denne, Horror Selskabet vil komme til liv. Det er jo hellere ikke godt for børnene at få fat i en bog, som er langt over deres grænser – og aldersgruppe!

Hvorfor har du valgt, at det er bedemændene, som skal forsvare verden mod gengangere og andre gespenster i Nekromathias?

Bedemændene har et utrolig dårligt ry. Det er altid en gammel krumbøjet mand i et lidt for mørkt baglokale. Men hvad nu hvis de i virkeligheden var en slags superhelte, der forsvarede os mod alskens gespenster og monstre? Jeg tænkte, at det var det værd at teste det af.

I Fordærv bliver klasselæreren ofte udsat for meget langtrukne forældre opringninger. Er det taget fra virkeligheden?

Til dels. Nogen af mine tidligere kollegaer har sagt op, grundet et alt for svært  og dårligt forældresamarbejde. Selv satte jeg en klar grænse for, hvornår de kunne ringe. Men selve ideen til bogen opstod de morgener, hvor jeg var lærer for en 7. klasse. Når man møder morgenfrisk ind til en død 7. klasse er der ikke langt fra trætte elever til hjernelamme zombier. Der foregår knap så meget på øverste etage, som en lærer kunne ønske sig.

En-to-tre-NU!

En-to-tre-NU! af Jesper Wung-Sung handler om gymnasieeleven Jeppe. Han elsker at spille basket. Han er en af de bedste spillere på holdet, og basket er det eneste han tænker på, indtil han møder Cecilie. Cecilie går i Jeppes parralleklasse, og hun er gude smuk. Den første gang han ser hende, er til introfesten på gymnasiet for alle de nye elever, hvor hun synger en sang på scenen. Han bliver forelsket.
Cecilie og Jeppe begynder at date, og alt er godt. Indtil Cecilie begynder at opføre sig en smule mærkeligt. Hun aflyser aftaler, og kommer ikke i skole. Da fortæller Cecilie, at hun har kræft.
Cecilie får det værre og værre, i takt med at hende og Jeppe bliver mere og mere forelskede. Men vil Cecilie overleve den ondsindede sygdom?

Jeg var vild med den her bog, og jeg kan virkelig godt se hvorfor den er blevet så populær som den er blevet. Vi har læst den i skolen, og det er IKKE en af de der utroligt kedelige bøger man normalt læser i skolen. Og en af de ting jeg rigtig godt kunne lide ved den, var at den ikke var for tung. Selvom den omhandler et rimelig tungt emne, har den stadig masser af humor, hvilket gør den en del lettere at læse.
Den beskriver også “den første forelskelse” super godt. Man kommer virkelig helt ind i hjertet på Jeppe, og man får hans (meget stærke) følelser om Cecilie rigtig godt beskrevet.

En ting vil jeg dog sige. Da jeg personligt elsker en god tyk bog, var den her ikke helt i min boldgade. Den er “kun” på cirka 200 sider, og er ifølge min smag ikke særlig beskrivende, i forhold til steder, udseende og situationer, selvom den derimod beskriver følelser og tanker rigtig godt. For min skyld kunne den godt have været længere, og have en del mere fyld på, da jeg synes at selve historien, sagtens kunne fylde en længere bog ud.

Overall: 3 ud af 5 stjerner. Jeg var vild med historien, men hvis bogen var smule tykkere, ville den være lige i skabet.

En mand der hedder Ove

En mand der hedder Ove, af Fredrik Backman, handler om den 59 år gamle, sure mand Ove. Han bor i et villakvarter, i det samme hus, som han flyttede ind i sammen med sin nu afdøde hustru, dengang han var ung. Dengang var kvarteret bare en lille række huse, omgivet af skov og mark, men som tiden gik, voksede kvarteret sig større, og Ove bor nu i et stort villakvarter, med masser af irriterende naboer. Hver morgen går Ove sin inspektionsrunde i kvarteret. Han tjekker at der ikke holder cykler uden for cykelstativerne, at dørene til garagerne er låste, og at affaldet er sorteret korrekt. Men vigtigst af alt holder Ove øje med, at der ikke kører biler inde i kvarteret.
Ove er desuden blevet enig med sig selv om, at livet ikke er værd at leve uden hans elskede hustru, så igennem bogen prøver han ihærdigt at begå selvmord på forskellige måder, hvilket han ikke er særlig god til.

En helt almindelig novemberdag bakker en bil pludselig ind i Ove´s postkasse. Ejerne af bilen, den gravide Parvaneh og hendes mand Patrick, er ved at flytte ind overfor Ove, hvilket absolut ikke hujer ham. Den lille familie skal dog  vise sig at være starten på en ny og måske gladere tid for vores gamle, sure ven.

Alt i alt synes jeg godt om ”En mand der hedder Ove”, og den er klart værd at læse, hvis man er ved at være træt af perfekte YA-romaner, larmende sci-fi bøger og sukkersøde kærlighedstriologier. ”En mand der hedder Ove” er ingen af disse. Jeg ved faktisk ikke helt hvilken kategori jeg vil sætte denne bog ind i. Måske en ”Jeg burde ikke sidde og grine for mig selv over det her” kategori. Men det gjorde jeg. Grinede. Nogle gange over ting der egentlig ikke burde være sjove, men man kan simpelthen ikke lade være, når Ove gang på gang mislykkes i at begå selvmord, eller når han ukuelig står fast på, at SAAB er det eneste rigtige bilmærke.
Jeg var så så dum at se filmen før jeg læste bogen, hvilket jeg ellers aldrig gør, men jeg vidste ikke at der fandtes en bog, før efter jeg havde set filmen. Faktisk var det okay. Filmen følger fint bogens historie, så hvis du læser bogen vil jeg anbefale dig at se filmen bagefter.

Så en hyggelig og god bog til hvis man er kørt død i de sædvanlige bøger fra bestseller listerne. Derfor får bogen 3 funklende stjerne herfra.

Enhver Lighed

Enhver Lighed af Reneé Knight. ADVARSEL: Indeholder ubehagelige scener.

Catherine har en hemmelighed. En hemmelighed som hun troede at ingen nogensinde skulle få at vide. Men pludselig finder hun sig selv i gang med at læse en bog, der lyder lidt for bekendt. Den handler om hende og hun ved det. Men hvem har skrevet den? Hvordan er den kommet ind i hendes hus? Og hvordan kan nogen dog vide noget om det der skete for alle de år siden?

Stephen Brigstocke er en gammel mand, hvis søn døde i en ulykke, og kone er død flere år tilbage. Men da han en dag rydder op i sin kones gamle ting, finder han en række billeder og en historie som ændrer hans syn på sønnens død. Han begynder at samle stykkerne sammen og skriver en bog som hævn over kvinden der var skyld i hans søns død.

Men Stephen kender ikke hele historien, og Cathrine har ikke modet til at lade sandheden komme frem. Så imens han tager hævn, falder hendes liv fra hinanden stykke efter stykke. Cathrine mister mand og søn til Stephens historie, og Stephen mister enhver sans for virkeligheden. Sandheden kommer dog altid frem, og når den gør, falder alting fra hinanden og bliver rigtigt igen.

En utroligt god bog der virkelig sætter tanker i gang. Omkring ethvert hjørne er der et nyt twist man ikke så komme. Den er betagende, sørgmodig og frustrerende, og ryster en på mange punkter. Når man som ung skal sætte sig ind i både en middelaldrende persons sind og en gammel mands sind, tager det et stykke tid at forstå, men det er klart det værd. Det er ikke en bog man bare flyver igennem, men den er heller ikke langtrukken. 4,6 stjerner herfra.

Eleanor Og Park

Eleanor og Park af Rainbow Rowell

Historien om Eleanor, hendes mor og hendes små søskende, hendes lettere psykotiske stedfar, den nye skole og hendes elskede Park, foregår i året 1986 i byen Omaha, Nebraska. Den 16-årige Eleanor er lige flyttet til byen sammen med sin familie. De er fattige, og kan knap nok klare sig gennem tilværelsen, så det nye hus er småt, og Eleanor må dele værelse med sine 3 mindre søskende.
Allerede den første dag i skolebussen, står det klart, at Eleanor ikke ligner sine nye skolekammerater. Hun skiller sig ud med sit ildrøde, krøllede hår, og hendes anderledes tøjstil. Ingen tilbyder hende at sidde ved siden af dem, og de kigger alle underligt på hende. Der er kun en ledig plads i bussen. Pladsen ved siden af den stille Park. Pladsen er også ledig den næste dag, og snart sidder Eleanor og Park sammen hver dag. Langsomt begynder de at blive trygge ved hinanden, og der udveksles kassettebånd, tegneserier og skjulte blikke. De nyder hinandens stilhed, og et venskab opstår. Venskabet udvikler sig, men Eleanors stedfar står i vejen for at det kan blive til andet. Han vil nemlig ikke have at Eleanor har nogen kæreste, og derfor må Eleanor og Park holde deres følelser skjult. Men kan de det?

Eleanor og Park er en mere eller mindre klassisk kærlighedsroman, om den første kærlighed og om nervøsiteten ved at fortælle sin udkårne om følelserne. Så er du i humør til en rigtig feel good bog vil jeg helt klart anbefale Eleanor og Park. Det er svært ikke at holde af de to hovedpersoner, og man kan ikke lade være med at krydse fingre for, at deres søde forhold vil fungere. Desværre bliver bogen, i min optik, lidt for fluffy og rosenrød i længden. Bogen handler næsten udelukkende om Eleanor og Parks forhold, hvilket jeg synes bliver lidt for meget. Der mangler noget jeg kan reflektere over, og noget, der kræver lidt mere af mig som læser, end at jeg bare følger med. Desuden tager bogen en lidt besynderlig drejning mod slutningen. Jeg vil ikke spoile bogen for jer, men det virker lidt som om forfatteren havde for travlt med at få afsluttet historien, hvilket desværre ødelægger helhedsbilledet en smule. Alt i alt vil jeg give Eleanor og Park 3,5 stjerner.

 

 

Bøger, unge rent faktisk gider læse