Til døden os skiller

Til døden os skiller af Kit A. Rasmussen handler om Nick, der, til trods for en hård opvækst og lidt af et rygte som en bad boy, har nogenlunde styr på sit liv: Arbejde på værkstedet, byture med vennerne, ikke for meget hash, løs aftale med Emma om sex. Det gør alt i alt nogenlunde. Ikke helt godt, men det er okay. Så møder han Isabelle. Hun er alt for god til ham, det kan han se med det samme. Det kan alle se. For smuk, for rig, for intelligent – for god til at være sand. Alligevel kaster han sig ud i kampen for at vinde hende og det lykkedes mod alle odds. Men hvad er prisen? Er Isabelle overhovedet det værd.

Denne bog strøg lige fra min gad-vide-om-den-er-det-værd-bunke til at være den nyeste tilføjelse til min yndlingsbog-bunke (ja, jeg har en bunke. Jeg har MANGE bunker. Hvilken bognørd med respekt for sig selv har ikke det?). Den startede ud som en Romeo og Julie historie, men langsomt begyndte der at dukke ting op, som gav hints til at der ville ske noget stort. Den var en rutsjebanetur, hvor det man troede var sandt, blev vendt op og ned for en til slut. Som læser skulle man gætte sig til meget af det der skete. I det ene øjeblik skændes han og Isabelle, det næste sidder de på skadestuen. Får man så at vide hvad de laver på skadestuen? Næ! Det må du selv gætte dig til. Også forskellene mellem Nick og Isabelles hjemstavn var godt beskrevet.

Nick var en vidunderlig karakter og jeg var vild med at være inde i hovedet på ham. Isabelle var jeg dog knap så vild med. Hun virkede meget kold, jaloux og kontrollerende. Hun nægtede at tro på, når Nick sagde at han ikke havde været hende utro. Hun fortalte sin far om det værksted, som Nick gerne ville købe, selvom han havde stærkt frabedt sig, at hun ikke sagde det – han ville klare det selv. Og jeg lover ikke at spoile noget, men jeg siger bare, at slutningen give en helt anden forståelse af hvorfor hun altid beskrives som kold.

Den får 5 hårdt slående stjerne fra mig. Det er første gang jeg har læst noget af Kit A. Rasmussen, men jeg ser frem til at høre mere fra hende. Fans af Gone Girl og Girl on the Train vil også finde denne bog vidunderlig. Den var rå, den var lige på og hårdt og den rev benene væk under mig. Et absolut Must Read!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s