Kategoriarkiv: Young Adult

Wayward Son

Wayward Son af Rainbow Rowell er fortsættelsen af Carry On. Den handler om Simon Snow og hvad der sker med den udvalgte, med helten, når historien er slut. Spoiler: han aner ikke, hvad han skal gøre med sit liv. Selvom han bor sammen med sit livs kærlighed, Baz, og sin bedsteven, Penelope, så er det ikke nok. En dag komme Penelope hjem og bekendtgøre, at de skal på road-trip i USA for at besøge Agatha, en anden gammel skolekammerat. Det skal dog hurtigt vise sig, at turen langt fra går som planlagt og at den kommer til at indeholde alt fra knuste hjerter til vampyrer i Las Vegas.

Jeg elsker den her bog! Det er den ultimativ road-trip bog, som i øvrigt også kan bruges som et godt eksempel på, hvorfor man ikke skal tage på road-trip. For alt går galt på den her tur. Og når jeg siger alt, så mener jeg ALT. Især hvis man render ind i en vampyrcult…

Rowell har virkelig givet fuld gas, når det kommer til, hvordan USA’s magiske verden ser ud. Det er næsten som om den ikke er nået længere end det vilde vesten og står i skærende kontrast til den britiske magiske verden, som man blev introduceret til i Carry On. Samtidig var det også en fed twist, at der var tomme huller rundt omkring i USA, da der ikke boede nok mennesker. Og hvis du nu ikke lige kan huske det fra bind et, så er menneskernes sprog den afgørende faktor for, om magikerne kan udøve magi (endnu en fed twist, hvis du spørger mig).

Jeg var fan af, at bogen handlede om alt det, der sker, når helten har reddet dagen. Det virkede mest af alt, som om Simon fik en midtvejskrise, for hvad skal han lave, når han nu har reddet verden? Det kan han jo ikke rigtig overgå. Samtidig var der også noget meget menneskeligt i, at selvom Simon boede sammen med sit livs kærlighed Baz og det egentlig gik meget godt for ham, så kunne han ikke fokuserer på andet, end at han ikke havde nogen magiske kræfter længere. Han kunne ikke se det positive i tingene, hvilket gjorde ham så nem at relatere til. Og ja, så kan man sige, at det er svært at opfører sig normalt, når man har drage vinger og hale, men det vælger jeg at se bort fra i denne omgang.

Det bliver til 4 stjerner herfra. Mega fed bog, som varmt kan anbefales, men den var bare ikke lige så god som bind 1.

Hovedspring forbudt

OBS: Bogen er et anmeldereksemplar, men holdningerne i anmeldelserne er helt og holdent vores egne.

Hovedspring forbudt af Maria Frantzen Sanko handler om Simon og hans familie, som har ændret sig siden Ordet er flyttet ind. Ordet, der breder sig på bagsædet mellem Simon og hans lillebror, Lauge. Ordet, som af en eller anden irriterende grund er taget med på ferie, som egentlig skulle have været en pause fra Ordet. Simon begynder at holde sig væk fra huset og møder Dorte, som arbejder i iskiosken på havnen. Mens de forelsker sig, vokser Ordet i sommerhuset, indtil det gør de tumuligt at være til.

Det her er en rigtig stærk ungdomsbogsdebut fra Sankos hånd og en vigtig historie om tab, kærlighed og familie. Der er en chance for, at der kommer nogle enkelte spoilers undervejs i anmeldelsen, så på forhånd undskyld.

Jeg var fan af, at Sanko ikke beskrev direkte, hvad det var, som lagde beslag på Simons familie, men i stedet lod det være op til læseren at finde frem til. Bogen er kun 108 sider lang og er opbygget således, at teksten står på højre side, mens der indimellem er et polaroid billede på den venstre. Det var en speciel oplevelse af læse, for selvom bogen var kort, blev man hurtigt fanget af historien.

Simon var en god hovedperson og det var et godt valg fra Sankos side at fortælle historien gennem hans øjne. Man følte med ham og kunne sagtens sætte sig ind i, at det ikke er nemt at opleve den første store kærlighed midt i en familiekrise. Samtidig trak han også det korteste strå, da han som storebror vidste, hvad der foregik, mens forældrene valgte at holder det skjult for lillebroren. Man mærker også gennem historien, hvordan Simons vrede bygger op og hvordan det til sidst kammer over for ham, selvom han udadtil langt fra virker som en voldelig person – snarere det modsatte.

Det bliver til 4 flotte stjerner herfra. Det var en flot og gribende historie, som Sanko her har fremtryllet og der skal lyde en kæmpe ros herfra, da hun virkelig har fanget det at være ung og forvirret i en historie, som også omhandler sorg. Samtidig gav den også en god skildring af forældre, som vil det bedste for deres barn, men som ved at skjule sandheden for dem, hvilket i sidste ende ender med at såre barnet i stedet.

Smukke dreng

*Anmeldereksemplar*

Smukke dreng af Charlotte Fischer handler om den 17-årige November Høgh Haxhausen, også kaldet Nor, der bor med sin far og hans kæreste i Whiskybæltet, nærmere betegnet 2930 Klampenborg. Hans største drøm er at blive fodboldstjerne. Nor blev født i Afrika, og er, hvis pigerne skal bedømme, per definition lækker. Hans far er rig, så Nor kan få alt hvad han ønsker sig. Han bor i poolhuset til sin fars store hus med privat strand, går på den fine privatskole Agathe Kilde og mangler ikke noget materialistisk.

Hvad den 17-årige Nor så inderligt mangler er kærlighed og omsorg. Hans mor døde da han var spæd, og hans far hader ham, fordi han, i faders optik, var skyld i moderens død. Nor begynder at udøve selvskade, og inden han får set sig om har han en politisag på nakken og er blevet smidt ud af privatskolen. Faderen vil ikke have noget med ham at gøre, og pludselig står Nor uden hjem, uddannelse og familie. Han må finde ud af hvem November Høgh Haxhausen er uden de materielle goder og fars penge.

____________________________________________________________________________________________

Jeg var så heldig at få tilsendt Smukke dreng som et anmeldereksemplar af Charlotte Fischer. Da jeg første gang læste bagsideteksten tænkte jeg ”det her er bare endnu en bog i den uendelige række af ungdoms realisme”. Jeg blev dog positivt overrasket. Smukke dreng minder på ingen måde om noget andet jeg har læst. Det er sjældent man får mulighed for at få et indblik i den rige ungdoms liv på denne barske og hudløst ærlige måde, og jeg slugte historien om Nor på 3 dage.

Jeg må indrømme at jeg var ret skeptisk på de første cirka 100 sider. Sproget i bogen var kantet og historien gik meget hurtigt for at få sat handlingen i gang. Der skete dog noget cirka 1/3 inde i bogen. Sproget bliver mere fordøjeligt, og man fatter sympati med hovedkarakteren November. Det er som om bogen udvikler sig i takt med at Nor gør, og det fungerer faktisk rigtig godt når man først er inde i historien.

En ting jeg skulle vænne mig til var, at karaktererne i bogen bruger rigtig meget slang. For mig virker det lidt stereotypt at unge mennesker anvender slangord i næsten hver eneste sætning. Ingen i min omgangskreds bruger så meget slang som Nor og hans venner gør, men det kan da godt være at unge fra whiskybæltet snakker på den måde. Hvad ved jeg om det? Man vænner dog sig heldigvis hurtigt til det, og det bliver en del af charmen ved bogen.

Alt i alt var jeg virkelig glad for denne bog, og det bliver helt sikkert en jeg kommer til at læse igen. Nogle bøger bliver bare bedre og bedre jo flere gange man læser dem. Man kan virkelig følge Nor i hans dilemmaer og udfordringer, og jeg var flere gange i løbet bogen ved at knibe en tåre. Man kommer helt ind på livet af karakterne, og det er svært ikke at få ondt af den omsorgsvigtede Nor. At jeg inhalerede bogen på 3 dage må være et godt tegn, og jeg har da også valgt at give bogen 5 ud af 5 smukke stjerner. Smukke dreng er den først bog jeg har læst af Charlotte Fischer, men det bliver helt sikkert ikke den sidste.

Provinspis

Provinspis af Ditte Weise handler om Ida, som bor i en lille, kedelig by i det mørke Jylland. Hverdagen løber i den samme grå trædemølle og hun længes efter at komme væk. Gymnasiet keder hende, da ingen af lærerne er i stand til at lære hende noget nyt. Hun vil heller ikke være derhjemme, da far og papmor skændes i et væk. Det eneste sted, hun egentlig vil være, er hos hendes barndomsven Jon. Men da han begynder at date en af pigerne fra hendes klasse, begynder jorden at skride under fødderne på Ida og det fører til en lang nedtur. Spørgsmålet er bare, hvordan hun skal komme ud på den anden side?

Ida var en interessant karakter at følge. Sommetider gav hendes beslutninger mening, andre gange… knap så meget. Jeg kunne godt lide den indre kamp, som hun havde igennem bogen, hvor det især handlede om, at hun ikke ville tabe ansigt. Samtidig sad man som læser hele tiden med følelsen af, at hvis nu bare det og det skete, så ville situationen være meget bedre for hende. Jeg havde svært ved hendes forhold til Jon, da begge virkede til at ville være sammen, men ingen af dem kunne helt tage sig sammen til at sige det direkte. Udover det var der også hendes forhold til Myggen og dets komplikationer (stoffer bl.a.), som næsten fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.

Desuden er jeg begyndt at fornemme, at Weise ikke er den store fan af lukkede slutninger, hvor man som læser føler, at det hele nok skal gå. Det er i hvert fald tilfældet for både Provinspis og Og så drukner jeg… Jeg ved ikke helt, om jeg kan lide det. Det fucker lidt med mig, at jeg ikke ved, om Ida klarede den og fik sig et liv, hvor tingene rent faktisk fungerede. På den anden side er det en langt mere realistisk slutning, da man aldrig helt ved, hvad der kommer til at ske en i fremtiden.

Alt i alt bliver det til 3.5 stjerner herfra. Jeg synes virkelig, at hvis man ikke har læst noget af Ditte Weise, så skal man unde sig selv den fornøjelse. Hun skriver med et flow, så man bliver suger ind i historien og nærmest er desorienteret, når man endelig får lagt den fra sig. Derfor tog det mig heller ikke mere end tre dage at få læst bogen.

Skabt for dig

Skabt for dig af Louise O’Neill handler om evaen freida – også omtalt nr. 630. Historien er en dystopi, hvor vi befinder os i en fremtid, der ikke kan opretholde sig selv – derfor produceres flere ting kunstigt; bl.a. mælk, fløde, kød og kvinder.

I denne verden fødes der ikke længere kvinder. Skønhedsidealet har taget over og det at føde piger, har så længe været en trussel mod kvinderne, at der nu kun kan fødes drenge i samfundet.

I begyndelsen skabte Manden de nye kvinder, evaerne – Audioguide til Regler for sømmelig feminin opførsel, Den Oprindelige Fader” Der er nye normer for denne verden og her ses kvinder ikke længere som individer, men som genstande der er skabt for mandens skyld. Helt fra barns ben, bliver evaerne oplært i, hvordan man opfører sig perfekt, hvordan man ser perfekt og hvordan man lever op til den rolle, som samfundet har af skabt for dem. De er blevet skabt til at være perfekte, men de bliver hele tiden mindet om, at der er altid plads til forbedring. evaerne lever i en konstant konkurrence med hinanden om hvem der er mest perfekt: hvem der er indenfor idealvægten på 50-53 kilo, hvem har den flotteste tøj sammensætning mv. Der er altid plads til forbedring.

Når evaerne fylder 16 år, får de for første gang besøg af Arvingerne (mændende som er født i deres år – dem som evaerne er fremstillet til). Der fremstilles altid flere evaere pr. årgang, end der er Arvinger. Der er nemlig brug for tre grupper kvinder i samfunder: koner – hvilket er den største ære at opnår, konkubiner – sexobjekter der er til at for tilfredsstille mænd og kyske – kvinder der oplærer og underviser nye evaere på skolen.

freida er en eva, som føler sig anderledes og usikker i sin krop. Hun har ikke selvtilliden til at tro på at hun er noget værd. Hun kæmper for at få anerkendelse fra de andre piger og for at leve op til skolens standarder. freida har søvnproblemer og tager medicin, for at kunne sove – men der udover er hun en eva, der klarer sig bedre, end hun vil give sig selv lov til. I begyndelsen støttes hun af sin veninde isabel – en eva som er speciel, vi ved dog ikke hvorfor. Der er noget mystik omkring isabel og hendes udvikling igennem historien. isabel begynder at isolerer sig selv og det tvinger freida til at stå på egne ben.

Skabt for dig er en spændende og god fortælling, der stiller spørgsmålstegn ved vores samfundet og tager os derud, hvor der er ingen vej tilbage. Vi bliver konfronteret med hvad der ellers kan føles som et tabu – usikkerhed, selvtillid, fuldkommenhed? Jeg kunne på ingen måde forudse hvordan denne historie ville ende og derfor får den 4 ud af 5 stjerne fra mig.

Og så drukner jeg…

Og så drukner jeg… af Ditte Weise handler om Josephine, son har styr på alt. Hun får de gode karakterer, den lækreste fyr i klassen som sin kæreste, en vidunderlig bedste veninde og har planlagt sin fremtid. At hun så tager betablokke for at kontrollere angsten, så alt forbliver lige så perfekt, som det ser ud til – det vedkommer ikke sagen ved. Eksamenstiden i 3.G begynder og der går ikke længe før Josephines skemalagte hverdag begynder at skride. Hun kæmper for at gøre det hele rigtigt, for hvis ikke hun går det, så mister hun det hele. Men lige meget hvor hårdt hun kæmper imod, begynder hun at miste grebet og der er ikke andre til at tage faldet end hende selv.

Fuck… det her, ik’? Det er bogen for min generation. Jeg kunne genkende mig selv og mange af mine jævnaldrende i store dele af den. Det her er romanen, som alle bør læse. Længere er den simpelthen ikke.

Josephine er en vidunderlig hovedperson at følge, især fordi jeg kunne sætte mig ind i hendes valg langt hen ad vejen. Jeg kunne følge hendes beslutninger og tanker i så høj grad, at det næste blev skræmmende. Især da hun fik en dårlig karakter til eksamen og regnede sig selv for ingenting. Hun blev virkelig billedet på det pres, som hviler på min generation – hvad end det kommer fra en selv eller ens forældre og omgivelser. Josephine skulle have det hele, men havde hverken kræfter eller tid til det hele. Beskrivelsen af hendes nedtur ramte fandme hårdt.

Hendes forhold til Oliver var simpelthen hæsligt, men viste samtidig også, hvor langt man kan være villige til at gå for at få den perfekte facade udadtil. Weise formåede også at vise de sider af livet, som man så absolut ikke er herre over, som f.eks. skilsmisse og angst. Desuden var jeg særligt glad for slutningen, da man ikke helt ved, hvad der videre sker med hende. Men jeg sad dog alligevel med en følelse af, at hun kommer styrket videre.

Det er 5 kæmpemæssige stjerner herfra, hvilket næppe kommer som en overraskelse. Det er første gang, at jeg har læst noget af Weise, men det bliver ikke sidste. Hun formår virkelig at skrive om den unge generation og med denne bog kommer hun i min optik op på højde med Sarah Engells forfatterskab. Den her bog er et absolut must read for alle unge mennesker, som føler, at deres liv skal være planlagt og at de skal kunne det hele.

Dig og mig ved daggry

Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved er historien om Louises kærlighed til Liam. Det er den historie, som ingen kendte til, da parret blev hevet op ad fjorden, lænket til hinanden. Louise begynder nu at fortælle historien om hende og Liams forhold: fra de mødte hinanden i bussen til det hele begyndte at gå galt. Imens leder Louises far efter sandheden om, hvad der egentlig skete med hans datter og hvad der fik en ellers så livsglad pige til at begå selvmord.

En af mine veninder har fortalt mig, at hun har svært ved at læse en bog, når hun ikke kan følge hovedpersonens beslutninger. Sådan havde jeg det lidt med den her bog. Louise er sygeligt fascineret af Liam, så er det sagt. Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor hun fandt sig i alt det, som Liam bød hende – og ja, jeg ved da godt, at folk gør sære ting, når de er forelskede, men alligevel.

Liam starter en kriminel løbebane med hans kammerat Jeppe og selvfølgelig går det galt. Jeppe kommer til at skylde leverandøren Johannes en del penge og han er ikke typen, som man løber om hjørner med. Da Jeppe begår selvmord, videreføres gælden til Liam og Louise. Her begynder problemerne for alvor og parret er på ingen måde i stand til at håndtere de problemer, som gælden medfører. Og det er så her, at jeg står af, for Louise tager nogle vanvittige beslutninger og er fuldstændig overbevist om, at hendes og Liams kærlighed kan overvinde alt. Selvom de ting hun foretager sig, går stik imod alle hendes instinkter og egne ønsker, så gør hun det for Liams skyld. Alt hun gør, er for Liams skyld. Det gjorde mig simpelthen vanvittig.

Bogen får 4 stjerner. Det der trak den ned, var Louises alt for selvopofrende opførsel, som gjorde, at jeg som læser ikke kunne følge hendes beslutninger. Det der trak den op, var Louises fortællerstemme igennem romanen, som gjorde bogen så dejlig jordnær. Et andet stort plus var, at bogen blev fortalt af Louise, men sprang i tid, så man stadig fik fortalt, hvordan det gik med forældrene.