Om os

Tillykke! Det er lykkedes dig at finde vores blog i internettets kringel kroge. Nu sidder du sikkert med et spørgsmål, der kæmper for at komme ud:

Hvem er vi?

Hvis du vil have svaret på et af livets store spørgsmål, er vi ked af at skuffe dig. Her kan vi ikke hjælpe – vi tumler nemlig selv med lige netop det spørgsmål. Hvis du i stedet gerne vil vide hvem det “vi”, der bliver fortalt om, er, får du svaret lige her!

Vi er en del af Næstved Biblioteks nye initiativ for at ramme de unge. Og ja, det endte selvfølgelig med en bog-blog, for så kreative er vi… Men til gengæld vil vi prøve at holde alle de bøger væk, som voksne tror at unge vil læse, men som vi egentlig er ligeglade med. Så det er med en hvis stolthed, at vi kan feje din læres kedelig bog og opgavearket ned fra bordet, og i stedet give dig en velskrevet bog i hånden. Vi arbejder sammen med dem om en masse ting og mange af de anmeldelser vi laver, vil også linke til deres hjemmeside. Dog laver vi også anmeldelser på bøger, som de ikke har, men som vi mener fortjener at blive læst.

For at sikre os, at du er helt med på hvem vi er, kommer her en kort introduktion:

Caroline

16 år, 10. klasse. Hun prøver at hænge i både i skolen, derhjemme, og så prøver hun at nå at læse alle de bøger hun har hjemme i bogreolen (der er stadig en del). Og så har hun lidt af en drøm om, at hun en dag vil kunne udgive en bog, som hun selv har skrevet.

Ida

15 år og træt folkeskoleelev. Elsker at skrive og læse, og fylder jævnligt bogreolen op med kasserede bøger fra biblioteket. Hun læser hovedsageligt voksen og ungdomsbøger efter at have læst sig igennem hele fantasy-afdelingen på det lokale bibliotek.

Liv

En 18-årig gymnasieelev på HHX. Elsker at læse og gør det helst hele tiden. Hun læser alle genrer, og er glad for at få nye læsestof ideer fra andre, men helst læser hun Sci-fi, bøger med humor og YA-romaner. I øjeblikket er hun blandt andet i gang med at kæmpe sig igennem Sagaen om Isfolket af Margit Sandemo.

Marie

18-årig gymnasieelev, som er bidt af en gal læsehest. Hun kæmper med at få læst det bjerg af lånebøger, hun har liggende, mens hun samtidig skal få lavet alle sine lektier. Hun fungerer som holdets omvandrende leksikon og læser alt, hvad hun kan komme i nærheden af!

Pinaki

Med små 29 år i bagagen, tager Pinaki titlen som alderspræsident i gruppen. Til daglig arbejder hun ved Næstved Bibliotek og Borgerservice i afd. Børn og Unge. For hende er fantasy en genre, hun kun kan være kort foruden (she needs her fantasy-fix). Derfor er hun også medorganisator af Fantasy Bogmessen på Herlufsholm i Næstved.

Bøger, unge gider læse

%d bloggers like this: