Tag-arkiv: Efterlivet

Før jeg falder

Før jeg falder af Lauren Oliver er bogen, som man ikke vidste at man havde brug for, før man har læst den.

Hvis du blev tvunget til at gennemleve den samme dag om og om igen, hvad ville du så gøre med den? Ville du gøre tingene bedre? Ændre på dine tidligere handlinger? Eller gøre, lige hvad du havde lyst til?

Samantha – Sam – er en festlig og højtråbende teenagepige med et hold af opbakning fra hendes lige så vilde veninder. Livet handler om fester, fyre og at gøre nar af alle, der ikke er gode nok. Men en aften kommer Sam og hendes veninder ud for en bilulykke, og Sam dør på tragisk vis. Eller gør hun virkelig det?

Efter ulykken vågner Sam op igen, samme dag, samme rutine, samme ulykke. Hun tror, at hun er ved at blive skør. Ingen andre kan huske noget om, hvad der er sket. Hun bliver ved med at opleve den samme dag – og hendes død – igen og igen.

Så hvad gør man, når man er fanget i et aldrig sluttende limbo? Når ens dødsdag bliver genspillet på repeat? Kan Sam ændre sin skæbne?

Før jeg falder er virkelig en bog, der får en til at genoverveje alle ens beslutninger. Den giver en lyst til lige at kramme sin mor en ekstra gang eller at gøre en ekstra god gerning. Det er en forunderlig bog og det er imponererende, at forfatteren har formået at gøre den spændende på trods af, at det er den samme dag, der bliver genafspillet. Hvis du nogensinde har stået med denne bog i hånden, og vejet for og i mod, så er det et stort for, med 4 tårevæddede stjerner herfra!

Sjælehenteren

Sjælehenteren af Katja L. Berger handler om Raven, der efter sin død finder ud af, at efterlivet er langt mere end man gør det til. Efter det, der skulle have været en tur i byen med en veninde, ender galt, vågner hun op til, at Døden tilbyder hende et job som sjælehenter i evigheden. Det viser sig dog hurtigt, at det hverken er et let eller ufarligt job, og samtidig er der noget, der truer Raven og hendes nyfundne venners efterliv. For at forhindre Dommedag, ser Raven sig nødsaget til at alliere sig med Himmel og Helvede. Men hvem er ven og hvem er fjende? Og hvad er det ved Raven, som gør hendes så speciel?

Jeg sad tilbage med blandede følelser omkring den her bog. Den har nogle virkelig fede elementer, hvor jeg med glæde tager hatten af for Berger. Modsat trækker den også på en masse elementer, som efterhånden er blevet endevendt af et hav af fantasy-forfattere. Samtidig er der også nogle ting i bogen, som hun ikke rigtig følger til dørs.

Men de positive ting først! Jeg er fan af hele sjælehenter-konceptet. Det giver god mening, at der kommer en person og hjælper en videre til efterlivet (samtidig også en betryggende tanke – jeg er typen, der stadig kan formå at blive væk i Bilka). Selvfølgelig er systemet verdensomspændende og der er underafdelinger for selvmordere, trafikofre, osv. Det var virkelig et forfriskende pust – især fordi hele Himmel vs. Helvede problematikken.

Når det så er sagt: hvorfor følger du så ikke din ide til dørs, Berger? Det er mig en gåde. For lige pludselig falder man tilbage i den sædvanlige fantasy-trummerum, som minder meget om Cassandra Clares Shadowhunters. Bevares: man kan ikke blive ved med at opfinde den dybe tallerken – det er jeg klar over. Men når man som forfatter vælger at bruge de første 50 sider(!) på at forklare verdensopbygningen og så ikke følger den til dørs… så bliver jeg ærlig talt lidt træt. Ligeledes var karakteren Zeth en stor kliche. Vi har oplevet bad boyen, som ikke følger reglerne og som har brudt med systemet, og ja: vi kan godt lide ham. Men personligt er jeg ved at være fyldt op af den type. Det samme gælder Raven, der er vant til, at alt er serveret på et sølvfad. Hun blev simpelthen for irriterende til tider.

Alt i alt en god bog og sikkert god, hvis man er fan af Dødens Instrumenter og lignende bøger. Men for mit vedkommende faldt den lidt fra hinanden efter 150 sider. Derfor får den kun 3 ravnsorte stjerner herfra.