Tag-arkiv: Forelskelse

Elmer Baltazar

Elmer Baltazar – Rejsen til Arkadia af Tobias Bukkehave er en fantasyroman, der handler om drengen Elmer Baltazar. Elmer elsker at spille fodbold, men er uduelig til ”EDB” i skolen. Han er faktisk direkte naiv med hensyn til mange ting, men har et hjerte af guld, både overfor sine venner og din familie. Han forstår ikke hvorfor det der EDB og computerspil er så fedt. Det gør Emmy til gengæld. Emmy er den nye pige i klassen. Hun er klog, selvstændig, smart og så dufter hendes hår helt vidunderligt – i hvert fald hvis man spørger Elmer.
Elmer er vild med Emmy, selvom hun er langt ude af hans liga. Da Elmer er virkelig dårlig til alt der har med computer at gøre, beslutter deres lære, at Emmy skal hjælpe ham. Elmer vil gerne gøre et godt indtryk på Emmy og lover derfor at anskaffe sig en iPad, til den første hjælpe time hjemme hos Emmy.
Emmy er meget alene hjemme, da hendes forældre arbejder meget. En konsekvens deraf er, at Emmy er blevet utrolig god til at spille computer og netop i denne weekend udkommer hendes yndlings spil ”Eye Master II”. Eye Master II foregår i landet Arkadia, hvor den onde troldkvinde Rania regere. Når Emmy spiller som sin avatar ridderen Lorac, er hun nærmest uovervindelig og det har fanget Ranias opmærksomhed. Derfor sender hun sin stærkeste og ondeste ridder Sorte klo ud efter hende. Da dronningen får lokaliseret Emmy tager hun hendes Meta-data og bruger dem til at finde frem til Emmy i ”den virkelige verden”. Sammen planter de en iPad i Xinxins butik, som Elmer køber billigt. Han har nemlig ikke mange penge, men har brug for en Ipad, for at komme tæt på Emmy. Det viser sig at Elmers iPad er låst, men det lykkedes Emmy at låse den op, og som Rania planlagde, trækker den hende ind i Arkadias verden. For at redde Emmy, må Elmer rejse efter hende og bevæge sig ind i et komplet ukendt univers, fyldt med helte, hjælpere og skurke.
Elmer Baltazar – rejsen til Arkadia af Tobias Bukkehave er en klog og morsom roman, som passer perfekt ind i samfundsnormen. I bund og grund består den onde troldkvindes kræfter af, at hun kan kode. Med den evne kan hun bryde/se spillets kodning, som hun derfor kan manipulere med og skabe sine egene regler i spillet – mega hack. Det er en kompleks historie, som både drenge og piger vil finde utrolig sej. For en børneroman forstår ”Elmer Baltazar – Rejsen til Arkadia” at ramme sin målgruppe rigtig godt. Det er et spændende eventyr, krydret med moderne teknologi og moderne skurke, girl-power og en sød og modig helt. 4 stjerner herfra til en fortælling der tager Narnia og Bøgernes Herre ind i år 2018.
Bogen er første del af en trilogi.
Undervejs er der hist og her flotte, farverige illustrationer af illustrator Andreas Erstling.

 

Da blev jeg døden

Da blev jeg døden af Steffen Jacobsen handler om atombombens skabelse. Vi befinder os i New Mexicos ørkenlandskab. Her forsøger verdens førende atomforskere at konstruere atombomben, som skal vinde 2. verdenskrig for De Allierede. En af disse forskere er den danske Niels Bohr og hans nevø David Adler, som er en ung dansk ingeniør. For Adler udvikler arbejdet sig hurtigt til et kapløb om magt, hemmeligheder og kærlighed. I sidste ende står både Bohr og Adler overfor valg med moralske konsekvenser, som de umuligt kan overskue.

Som fan af historiske dramaer og tidligere 2. verdenskrigs nørd ramte denne bog bare spot-on! Jacobsen har skrevet en utrolig fangende roman om en af de mest utrolige opfindelser i nyere tid. Han har også formået at få hele spiondramaet med i historien, hvilket gjorde, at man som læser også blev mere og mere nysgerrig på, hvem det helt præcist var, der lækkede fortrolige dokumenter fra Los Alamos. Man sad til sidst og mistænkte sådan cirka alle, og selv efter bogen var slut, sad man med følelsen af, at man ikke havde fået det hele med. Jeg tror, at det er en af de ting, som gør Steffen Jacobsen til en så utrolig god krimi/thriller-forfatter. For jeg følte mig på ingen måde snydt, da jeg sad og manglede et par brikker i puslespillet. Jeg fik i stedet lyst til at genlæse bogen og se, om jeg kunne finde de manglende brikker.

Derfor får bogen 4,5 sprængfarlige stjerner herfra og et gyldent must-read-stempel! Det eneste, som trak lidt ned, var, at den tabte mig lidt på de naturvidenskabelige forklaringer. De var med til at gøre bogen endnu mere troværdig, men da jeg er sproglig, så fattede jeg hat af, hvad der stod.

Without Merit

Without Merit af Colleen Hoover handler om familien Voss, der er så langt fra normal, som man kan komme. De bor i en gammel kirke med den tidligere kræftramte mor boende i kælderen. Godt nok er hun skilt fra faren, som efterfølgende har giftet sig med morens tidligere sygeplejerske. Sammen har de en søn, som (ifølge Merit) ikke må lave noget som helst sjovt. Udover det er der en irriterende perfekt storebror og to tvillingesøstre, hvor den ene har en ting med døende mennesker og den anden har alt for mange hemmeligheder. Den anden er Merit og da hendes søsters kæreste ved et uheld tager fejl af de to, begynder hendes verden at falde fra hinanden. For det er endnu en hemmelighed, som Merit er tvunget til at holde på. Men hvor mange hemmeligheder kan et menneske holde på, før det går til grunde? Og hvad er det egentlig der foregår inden for familien Voss’ fire vægge?

Det her er en af de mærkeligste bøger, jeg har læst til dato. Misforstå mig ikke: det var en virkelig god bog, men hold da ferie hvor Hoover stoppede en masse ting ind på små 300 sider. Ligesom i de fleste af Hoovers historier er hovedpersonen velskrevet men, modsat hendes andre bøger, nåede jeg et punkt, hvor jeg blev grundlæggende træt af Merit. Ja, hun havde en masse problemer, men det centrale problem i den bog var, at ingen i familien snakkede med hinanden!

Derfor 4 stjerner. Jeg kan for det første ikke lave anmeldelsen meget længere, da den så vil blive fyldt med spoilere – og tro mig: denne bog fortjener, at blive holdt spoilerfri. Jeg vil anbefale, at hvis man er fan af Hoover og har læst mange af hendes bøger, så kan man læse den. Men hvis man ikke har læst noget af hende før, så start med 9. november eller Det ender med os. De er lidt mere… spiselige.

Hvor solen skinner om natten

Hvor solen skinner om natten af Annie Bahnson handler om to veninder, der rejser til Grækenland på chartertur. Rejsen tager dog en drejning, da Lulu foreslår Freddy at de ikke rejser hjem – de er begge nybagte studenter og ingen af dem ved helt præcist, hvad de vil. Eller: Freddy er optaget på jurastudiet, men ved ikke, om det er hendes drøm eller hendes fars. Pigerne bliver, hvilket betyder, at de befinder sig på den strand, hvor den syriske flygtning Habib skyller op. Han er flygtet fra borgerkrigen og hans eneste drøm er at komme til Danmark. Pigerne indvilliger i at hjælpe ham og det kommer til at ændre deres verden.

Jeg kan godt lide ideen bag bogen, som i bund og grund handler om det at være ung og ikke vide, hvilket ben man skal stå på. Dog blev karaktererne for meget til tider. Freddy hængte sig lidt for meget i, hvad der var rigtigt og forkert, mens Lulu mere gjorde, hvad der passede hende. På den anden side stod Habib, som havde et klart mål for øje og kæmpede for at nå det med hjælp fra de to piger.

Bogen veksler mellem at følge Freddy og Habib således, at man i starten følger de to piger på ferie og Habib, der er på flugt. Det var virkelig velskrevet og fangede mig. Jeg tænker, at de fleste har set Politikens artikler, der i malende vendinger beskriver en flygtnings vej til friheden, men jeg tror, at det er de færreste unge, som læser disse (ofte lange og en smule vævende) artikler. Det er den første ungdomsroman, som jeg har haft fingrene i, som forklarer flygtningesituationen (nægter at kalde det ”problemet”) for unge, uden at der bliver talt ned til os.

Derfor får Hvor solen skinner om natten 3 stjerner fra mig. Det er mest karaktererne, der trækker ned, men især er det slutningen, som voldte mig mange kvaler. Det var simpelthen en alt for nem løsning, pigerne fik stukket i hånden, da de nåede hjem til Danmark (håber ikke jeg fik spoilet noget).

Hver Dag

Hver Dag af David Levithan handler om personen A, som vågner op i en ny krop hver dag. Altid samme alder, aldrig den samme person to gange. Sådan har det været siden A blev født, og selvom det var svært i starten, har A vænnet sig til det. Han har endda sat nogle regler op for sig selv: bland dig ikke i kroppens liv, og bliv aldrig for knyttet til nogen. Bare eksister.
Indtil videre er det gået fint med at følge reglerne, lige indtil den dag A havner i Justins krop, og møder hans kæreste, Rhiannon. A falder pladask for hende med det samme, også selvom han jo godt ved, at det ikke kan blive til noget. Eller kan det?

Jeg var SÅ vild med den her bog, og jeg fløj igennem den på få dage. Hele bogens skjulte budskab med, at det indre er vigtigere end det ydre faldt jeg for, da det er noget jeg selv tror fuldt og fast på. A var den perfekte hovedperson, så romantisk og udemærket klar over, når han havde gjort noget forkert. Man kunne ikke andet end at holde af ham! Jeg elskede hvordan kærligheden ved første blik var beskrevet, og jeg må sige, at hele det basale plot havde mig fanget ved første linje. Den er bare så unik og fantastisk, og det er virkelig, virkelig, en god bog. En ting jeg især godt kunne lide, var slutningen. Selvom der måske er mange der vil være uenige med mig (uden at spoile for meget), synes jeg, at det var en vidunderlig måde, at slutte en så perfekt og smuk bog.

Jeg har desværre ikke set filmen endnu, men traileren kan jeg både forlæns og baglæns. Dog har jeg på fornemmelsen, at det vil være en af de film, der vil skuffe en smule. Don’t get me wrong, jeg har bare det bare på fornemmelsen. Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig, at der er nogen film, der kan hamle op med bogen, simpelthen fordi den er så unik og helt igennem fantastisk.

Så ja, I havde nok gættet det, men den får 5 ud af 5 funklende stjerner fra mig. Hver dag er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst, og jeg ville anbefale den til alle. I vil ikke fortryde det!

Joyland

Joyland af Stephen King handler om Devin Jones, hvis kæreste har forladt ham. I sommeren ’73 tog han et sommerjob i forlystelsesparken Joyland i håb om at glemme pigen, der knuste hans hjerte. Men i stedet for en stille og rolig sommer, stod han overfor noget langt mere forfærdeligt: arven fra et uopklaret mord, et døende barns skæbne og mørke sandheder om livet – og hvad der kommer efter – det kom til at forandre hans syn på verden og ikke mindst: hans syn på sig selv.

Jeg har ikke læst noget af King, før jeg gav mig i kast med Joyland. Jeg forbandt ham med bøger, som Ondskabens Hotel og IT – bøger som ganske enkelt ville ødelægge min nattesøvn. Men da jeg ledte efter en krimi og faldt over Joyland, tænkte jeg ”why not” og tog den med hjem. Og det har jeg ikke fortrudt!
Devin Jones er en meget velskrevet karakter og King holder en til ilden, ved at lade karakteren vide mere end læseren. Historien er bygget op, så Jones ser tilbage på sin ungdom, da han er i slut 60’erne. Der kommer hele tiden små hints til, at han ved mere end en selv, men handlingen afsløres aldrig.

Samtidig er Joyland en utrolig velskrevet historie med et smukt budskab: at finde sig selv. Jones aner ikke, hvad han vil med sit liv og efter kæresten forlader ham, står han tilbage med en planlagt fremtid, som aldrig kommer til at ske. Hele forløbet i forlystelsesparken og derefter mødet med en mor og hendes syge barn, er bare utrolig virkelighedsnært. Det er næsten, som om at ordene kommer til live på siden.
Derfor bliver det til 5 funklende stjerner herfra og en læser, som har mod på mere Stephen King… men jeg tror, at jeg gemmer Ondskabens Hotel lidt endnu.

Lady Midnight

Lady Midnight (på dansk Lady Midnight) af Cassandra Clare foregår i det velkendte shadowhunter univers, som vi først blev introduceret til i Dødens Instrumenter. Her introduceres et hav af nye karakterer, men i bedste Clare-stil dukker gamle kendinge op.
Bogen handler om Emma og Julian, som er parabatai og overlevende, men forældreløse, efter den krig, som hærgede deres verden i de sidste bind af Dødens Instrumenter. Emma kæmper med tabet af sine forældre, hvilket ikke bliver nemmere at bære, da der rundt omkring i L.A. begynder at dukke lig op, som bærer de samme runemarkeringer, som hendes forældres lig gjorde. Julian kæmper for at holde sammen på sin lille familie. Det eneste det kræver, er, at han kan skjule sin onkels sindssyge. Men da Julians bror pludselig dukker op efter at have været fanget hos feerne i årene efter The Dark War. Men hvad kommer det til at betyde for Julian og hans søskende? Og kan han formå at skjule sin onkels sindssyge? Hvad med de lig, der dukker op? Betyder det, at der er en ny krig under opsejling? Og hvad med Emma og Julian? Som parabatai kan man aldrig være intime, men snart begynder gnisterne at fyge, mens mørket samler sig om den lille familie og deres Institut.

Jeg har læst de to serier, som Clare har skrevet i sit forfatterskab (her ser jeg bort fra serien, som hun har skrevet med Holly Black). De er fede og især Djævelske Mekanismer har en speciel plads i mit bog elskende hjerte. Det er første gang, at jeg læser noget af hende på engelsk og det er også en oplevelse i sig selv. Jeg er da også fan af Lady Midnight, men…
Det er bare fordi, at du er nødt til at kende de andre serier. Især er man nødt til at have læst Dødens Instrumenter, da man ellers ikke vil kunne følge med i bogen. Der refereres hele tiden til The Dark War og de karakterer, som man faldt pladask for i Dødens Instrumenter. Det begynder bare at være indspist. Det er også noget rod, når man som ny læser af Clare ikke kan følge med, bare fordi at man ikke har været med fra starten.

Derfor: 3 stjerner. Det indspiste og dramaet mellem Emma og Julian blev simpelthen for meget.